Amager Cykle Rings historie 1965-2000

Af Michael Helsgaun

Nye tider
Op gennem tresserne konsolideredes ”cykelringen” med arrangementer af forskellig karakter såsom cykelløb, bankospil, fester for ryttere/pårørende/bestyrelse og lignende.
Det var en tid med store samfundsforandringer: Mindre arbejdstider og mere fritid, samt ikke mindst større økonomisk råderum. Dog bar klubben stadigvæk præg af, at det var entusiasme der var den drivende kræft bag aktiviteterne. Selv ryttere på højeste niveau måtte selv klare den økonomiske side af sporten. Sponsorering var endnu ikke nået til cykelsporten.
Det var i den periode at Tårnby Kommune blev vært for ACR i det nyopførte vandtårn på Oliefabriks Vej. Her flyttede klubben ind på 4. sal med udsigt over et endnu uberørt stykke Vestamager. Hver mandag mødte klubbens medlemmer op til klubaften i vandtårnet, til udveksling af kommentarer fra gårsdagens cykelløb, eller man tog sig en pot billard. Pool var endnu ikke på mode!

Texaco på banen
I 1969 indgik ACR, som den første cykelklub i Danmark, et sponsorat. Det var med verdensfirmaet Texaco. Dette betød nyt tøj design, en rød/hvid trøje med påtrykt Texaco, samt cykelbukser med sponsornavn. Starten på nutidens evige sponsorjagt var gået ind.
Udover det nye design, betød kontrakten ikke det store for det enkelte medlem, idet hele sponsoratet gik til indkøb af tøj. Dog medførte det at klubben rundhåndet kunne uddele produkter med Texaco påtrykt.
For eksempel regnhætter, kasketter, badebolde, håndklæder og lignende. For ACR var det formand Carl Erik Christiansen, som underskrev den skelsættende aftale.

Et motionsløb skal der til
I 1974 kunne Amager Bladet fejre 100 års jubilæum, og det blev i løbet af året fejret med forskellige arrangementer. Heriblandt et motionsløb øen rundt. Det var derfor nærliggende at inddrage øens eneste cykelklub i arrangementet.
Aftalen gik på at Amager Bladet stillede spalteplads til rådighed i avisen, samt betale for udsendelsen og trykning af startkort og diplomer. ACR skulle stille med arbejdskraften samt øvrige materialer.
Hovedkraften bag motionsløbet var fra starten klubbens kasserer Herbert Helsgaun og daværende redaktør af Amager Rytteren; Torben Helsgaun.
Oprindelig blot et særarrangement i 1974, men man valgte at fortsætte årene efter med større og større succes. Da man toppede deltagermæssigt var der cirka 12.000 registrerede deltagere, og hele øen bar præg af arrangementet på dagen, med festlige deltagere og humørfyldte tilskuere langs hele ruten.
Klubkassen nød naturligvis godt af de mange deltagere, og det var muligt at sende rytterne på træningslejr til bl.a. Bornholm samt ansætte nye trænere.


Det gyldne årti i 80’erne
som startede sidst i 70’erne med ansættelse af den tidligere professionelle top rytter Leif Mortensen. På det tidspunkt havde klubben allerede en stamme af talentfulde juniorer med Brian Holm, Rene W. Andersen og Jack A. Olsen i spidsen samt en allerede storrytter i Hans Henrik Ørsted.
Leif Mortensen var netop manden der kunne sætte metode og systematik i træningen. Resultaterne viste sig snart, og i 1982 indkørte ACR guld ved DM i 100 km hold og Rene W. Andersen blev dansk seniormester for første gang i klubbens historie.
Det var startskuddet til en årrække med amagerdominans hos eliterytterne i Danmark.
For at holde på rytterne, startede man et semiprofessionelt cykelhold, efter datidens målestok. Cykelhandleren fra Østrigsgade Ib ”Guerciotti” Hansen blev hovedsponsor for holdet, og han valgte tillige at erstatte Texaco, som klubsponsor.
I kraft af de gode forhold man kunne tilbyde eliterytterne, skiftede ryttere fra andre klubber til ACR. Mest kendte er Dan Frost (verdensmester og olympisk mester på bane) og Klaus Møller (dansk mester på landevej).

Uden elite men alligevel fuld af liv
Da kurven knækkede for Amager Rundt, forsvandt samtidig den store indtjening. De udefrakommende eliteryttere fandt derfor andre jagtmarker.
Flere gange har der været optræk til en elitestruktur med hold af A-ryttere, men aldrig helt på 80er niveau.
Efter flere kortvarige sponsorater tegnede Gittermand i midten af 90erne en fra starten toårig aftale, som siden er blevet forlænget løbende.
ACR valgte derfor at satse på bredden, og udvikling af talenter fra drengeklasserne, i løbet af 90’erne.
Et arbejde der kræver de rigtige personer i de rigtige stillinger. Ikke med store penge på lommen, men med den nødvendige entusiasme og gå på mod.